Vi tror på de unge

Biavlerens menneskesyn

Vores grundholdning er, at ”børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det”. Derfor mener vi også, at børn, der let kommer i konflikt med forældre, lærere og klassekammerater, gør det, fordi der er noget i situationen, de ikke magter. At de gør det, fordi de har det svært. Ikke fordi de vil genere nogen eller være vrede på andre.

For os giver det derfor heller ikke nogen ikke mening, at børn ”med vilje” skulle vælge en hverdag, hvor de og deres omgivelser ofte oplever konflikter og nederlag.

Vi tror på det bedste i alle mennesker. Vi kan lide de unge og møder dem med den samme respekt, som vi gerne vil have fra dem. I den fælles respekt opnår vi samhørigheden, der danner den helt fundamentale relation imellem voksen og ung.

Alternative læringstilgange

Et af vores bærende principper er, at eleverne skal vurderes på indsatsen og ikke på de faglige kvalifikationer. Et andet er, at vi gerne går en omvej for at komme eleven i møde, når situationen er svær – fx når han eller hun nægter at lave matematik. Vi har en lang række alternative læringstilgange til rådighed, når vi og eleverne støder på ”muren”.

Nogle gange skal vi gå en tur med eleven og tale om, hvad der trykker – måske kaste med sten sammen og snige lidt sandsynlighedsregning ind. Nogle gange skal vi ”glemme” matematikken og overlade madregnskabet til eleven.

”Vi tager udgangspunkt i den hverdag, de kender. Hvis jeg siger: Din kammerat skylder dig 500 kr., men han vil kun give dig halvdelen…Så kan de sagtens finde ud af, at det er 250 kr”.
–En lærer

De voksne tager ansvaret.

Vi lægger ikke ansvaret på eleven for hans eller hendes læring. Vi voksne tager ansvaret på os og ser på, hvordan vi i samarbejde med eleven kan gøre det anderledes, så næste lektion kommer til at fungere bedre, eller så konflikten ikke opstår.

Vi skal altid lytte og altid tilbyde nye muligheder. Vi oplever, at det er en befrielse for eleverne, at de ikke selv står alene med ansvaret for egen læring, men at vi som voksne også påtager os ansvaret.

Samtidig hjælper vi eleverne til at sætte barren lidt højere og tillade sig selv at drømme. Men vi hjælper dem også med realistiske afklaringer af egne kompetencer.

Eleverne får hjælp til at bevare kontrollen

Vi bestræber os i vores arbejde på at eleverne hele tiden har kontrol over sig selv. En elev i affekt kan ikke tage imod læring. Vi afleder og giver valgmuligheder. Vi giver eleverne fred til at gøre det færdigt, de er i gang med. Vi giver struktur og tryghed. Og vi er meget opmærksomme på, at vi som professionelle skal holde hovedet koldt.

Vores faglighed

Vi er uddannede lærere og socialpædagoger, der i tværfaglighed både underviser og yder specialpædagogisk behandling. Vi har mange års erfaring med at arbejde med udsatte unge og deres skolegang gennem ansættelser i specialklasser, på specialskoler, opholdsteder, i ungdomspsykiatrien, på produktionsskoler etc. De fleste har arbejdet på Biavleren i mange år.

Vores fokus er på at stimulere eleverne til at lære så meget som muligt af folkeskolens pensum. Vores erfaring siger os bare, at vi er nødt til at gøre det på en anden måde end den, de fleste af vores elever har mødt tidligere. Vi siger fx: ”Jeg kan se, at du er træt. Men det var dejligt, at du er kommet alligevel” – i stedet for at påpege, at eleven er kommet for sent i seng.

De fleste elever har dårlige erfaringer med deres hidtidige skolegang, og mange af dem er langt bagud i de fleste fag. Vores små klasser giver ro og adgang til, at vi som lærere og pædagoger hele tiden har kontakt med hver enkelt elev og kan tage udgangspunkt i deres dagsform. Samtidig er vi gode til at indgyde eleverne tillid til, at vi vil hjælpe dem med deres udfordringer. ”Du er bagud, men jeg skal nok hjælpe dig med at komme videre” – sådan er vores tilgang.

Narrative samtaler giver nye muligheder

Alle lærere og pædagoger har deltaget i et to-årigt kursusforløb i narrativ teori og praksis. Kurset har betydet, at vi ansatte nu bruger den narrative samtale i vores dialog med de unge, og vi kan se, at det virker. De unge bliver bedre til at formulere sig om deres situation og reaktioner, de får mere selvindsigt, og de får tid og rum til at sige noget af det højt, som de går og tænker på.

En narrativ samtale er en samtale, hvor den ansatte nysgerrigt, fordomsfrit og åbent spørger ind til en elevs tanker og følelser – fx i forbindelse med en konflikt.

Mange af vores unge er uvante med at blive spurgt på denne måde. Men det giver både dem – og os – stof til refleksion, fordi der kommer ting op til overfladen, de måske aldrig har talt med nogen om før.

”Vores elever kalder det ”psykologsnak”. Eller de siger, at de ”ikke føler noget”. Men vi kan høre, at de tager det til sig og begynder at tænke over tingene på en ny måde”.
– En pædagog

Low Arousal

Low Arousal tilgangen handler om hvordan man minimere antallet af konflikter og styrker relationerne mellem elever og medarbejdere.

Low Arousal er en tilgang, som har sit primære fokus på at håndtere og forebygge. Tilgangen gør op med klassiske opdragelsesmetoder som skæld ud, straf og konsekvenstænkning.

I stedet for anvendes metoder som kravtilpasning samt fokus på, at eleverne har mulighed for at holde deres selvkontrol. I arbejdet med børn og unge er det endvidere grundlæggende vigtigt at have styr på, hvem der har ansvaret i relationen mellem elev og voksen, og hvad dette betyder i praksis.

”Med de rette krav, kommer lysten til at lykkes!”